Ved gaven helbreder han naturen

Forlagets omtale:
Helbredelsestanken i Luthers retfærdiggørelseslære.

Der findes hos Luther en påfaldende tale om troen som en fornyelse eller helbredelse af hjertet. I dag tolkes dette som regel som et udtryk for helliggørelsen og dens nære forbindelse til retfærdiggørelsen.

Denne afhandling påviser imidlertid, at disse udtryk står helt centralt i Luthers tale om retfærdiggørelsen. Samtidig bestrider den energisk, at Luther skulle forstå retfærdiggørelsen som etisk fornyelse.

Når Luther taler om helbredelse, er det ifølge denne afhandling troen, han har i tankerne - troen som vished og real hændelse, troen som vished og real hændelse, troen som den fremmede retfærdigheds herredømme i samvittigheden, som frihed i forhold til syndens og lovens fordømmelse, som real enhed med Kristus osv.

Afhandlingen er bygget sådan op, at man kommer tæt på Luthers egne - for en nutidig læser ofte overraskende - formuleringer og tankegange.

Menighedsfakultetets Videnskabelige Serie (MVS) nr. 4.