Oldkristne tekster – Bind 2: De apostolske Fædre. Frelserens Evangelium, Spredte Jesusord

Forlagets omtale:
Oldkristne tekster hedder denne samling af tekster, der har det tilfælles, at deres første tilblivelse traditionelt henlægges til – rundt regnet – senest midten af det andet århundrede e. Kr., ja, nogle af dem kan i alder måle sig med dele af Det Ny Testamente.

Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Ny Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.

De to bind rummer dels en ny udgave af Søren Giversens længe udsolgte og efterspurgte oversættelse af De apostolske Fædre, hvor der er foretaget enkelte rettelser og tilføjelser og en opfølgning i litteraturlisten. Hertil er føjet dels den første oversættelse til dansk af det hidtil ukendte skrift, Frelserens Evangelium, der dukkede op i 1999, og desuden et begrænset udvalg af såkaldte Spredte Jesusord.

De oversatte tekster udgør en naturlig helhed: en samling af de ældste kristne tekster udenfor Ny Testamente, som må skønnes at have interesse for dem, der vil beskæftige sig med kristendommens og kirkens ældste tid og udvikling. Denne tekstsamling, der er af blivende værdi, vil kunne anvendes af både undervisere og studerende i universitetsundervisningen, på seminarier, gymnasier, HF og i studiekredse, men også af enhver, der vil orientere sig på egen hånd.

De apostolske Fædre er den sædvanlige betegnelse for en samling skrifter af kristne forfattere, der i tid kommer lige efter Ny Testamente, og som er blevet til mellem ca. år 70 og ca. år 150 e. Kr. Nogle af dem kan i alder måle sig med flere af de nytestamentlige skrifter, og fire af dem er nogle steder en tid blevet regnet med til Ny Testamente, men er så gledet ud. Et af dem, 1. Clemensbrev, er forfattet o. år 96 af Clemens, der var biskop i Rom, og som havde kendt Peter og Paulus. Af Ignatius er der en samling på syv breve, som han skrev undervejs, mens han som arrestant blev ført til Rom, hvor han led martyrdøden år 107. Et andet er skriftet Didaké, eller De 12 apostles lære, der bl. a. rummer den ældste forskrift for udførelsen af den kristne dåb.

Det længste skrift er Hermas' Hyrden, et ejendommeligt visionært, apokalyptisk skrift. Dele af det blev i 1859 fundet af den tyske forsker Constantin von Tischendorf på St. Katharina-klostret. Men kun dele af det, og her er der nu sket det opsigtsvækkende, at man på klostret har opdaget en krypt, der har været lukket og glemt siden ca. 1750, og det er her man har gjort et fund af over tusinde håndskrifter og blandt dem dele af det berømte håndskrift Codex Sinaïticus med yderligere dele af Hermas' Hyrden.

Om dette fund gives der i bind II for første gang på dansk en redegørelse, dels for fundomstændighederne og dels for hvad man fandt.

En anden del af Oldkristne Tekster er Frelserens Evangelium.

Det er en netop i 1999 for første gang publiceret nyopdaget tekst. Den er fundet på koptisk, men går tilbage til en original græsk tekst, der ihvertfald er fra før 200. Det blev opdaget da man havde haft held til at stykke en læselig tekst sammen af ca. 30 brudstykker pergament, der lå i en kasse, som blev købt af museet i Berlin i 1967, men som man først i 1990-erne kunne sætte sammen. Teksten består af en samling ord eller udsagn, der dels rummer det budskab, som Jesus, der i teksten overalt kaldes Frelseren, forkyndte, og dels det budskab, som andre forkyndte om Frelseren. Teksten ser ud til at være samlet inden de fire nytestamentlige evangelier har fået kanonisk status.

Endelig rummer Oldkristne Tekster også en samling af Spredte Jesusord, dvs. ord, der ikke findes i en sammenhængende fremstilling som f.eks. de fire nytestamentlige evangelier, men som øjensynligt har været i omløb og kendt af de tidligste kirkelige forfattere som Irenæus, Clemens af Alexandria og andre.

De oversatte tekster, der alle er oversat fra det sprog de er overleveret i, er i værket forsynet med videnskabeligt funderede, men letlæselige indledninger og kommentarer. Oversættelsernes tekst er, hvor det har været muligt, sammenlignet med de overleverede håndskrifter.

Ved Søren Giversen