Forlagets omtale:
En klassiker om livet i en lille landsby gennem tre forskellige tidsrum. Samme dybe spørgsmål opstår Ved at skildre levende mennesker i et svensk sogn når Bo Giertz helt ind i det, der virkeligt betyder noget i et menneskes liv. Vi følger præster og menigheder i tre forskellige tidsrum og oplever, at vel skifter tiderne, men de dybeste spørgsmål i livet er de samme: skyld og straf, sandhed og løgn, fromhed og hykleri, had og tilgivelse, kærlighed og rethaveri, troskab og løsagtighed, frelse og fortabelse. Vi ser kampe, nederlag og sejre, så vi mærker, at det kunne være os selv. Stengrunden er nærgående, vedkommende og befriende. Det er med god grund, at Stengrunden nu genudgives efter en let sproglig bearbejdning. Romanen er ved at blive filmatiseret - første afsnit er udgivet - søg på Stengrunden og se omtalen af filmen. Citat fra bogen Fridfeldt gik over og satte sig i sofaen. Han følte, at han måtte bekende kulør. Den mærkværdige gamling med sin brændevin og sine krigsknægte skulle i det mindste være klar over, hvilken hjælpepræst han havde fået i huset. - Jeg vil blot have, at du fra begyndelsen skal vide, at jeg er troende, sagde han, lidt skarp i stemmen. Der kom et glimt i den gamles øje, som kapellanen ikke rigtig kunne tolke. Lå der en anerkendelse i dette blik, eller havde han en ræv bag øret? Sognepræsten satte lampen tilbage på bordet, tog et drag af piben, så på kapellanen og sagde: - Så-å, du er troende, det var da rart at høre. Hvad tror du da på? Fridfeldt stirrede forbløffet på sin nye foresatte. Gjorde han løjer med ham?