Søren Kierkegaard: et autentisk liv

Forlagets omtale:
Denne bog er en kærkommen introduktion til Kierkegaards liv og tanker, skrevet af en der ikke bare har et intellektuelt forhold til Kierkegaard men har gennemlevet de problemstillinger, som Kierkegaard beskriver i sine mange værker.

“En af de vigtigste ting, som mit første møde nyhed Kierkegaard lærte mig,' skriver Benny Alex, “var at der ikke gives nogen smuthuller eller hurtige genveje til et autentisk kristenliv. At blive kristen er den overhovedet vanskeligste opgave, et tænkende menneske kan byde sig selv. For kristendom er ikke bare en hurtig beslutning, der fører til et lyksaligt liv, ej heller et sæt leve-regler eller læresætninger, man overtager fra andre – det er en ensom og ofte smertefuld vej mod sin sande identitet, sin egentlige bestemmelse og et ægte, personligt gudsforhold. Den der vil følge Kristus må gøre det, som om han eller hun var den allerførste, der havde prøvet det.

Angst, tvivl og fortvivlelse vil altid være vore tro Følgesvende, så længe vi er os bevidste om, hvem vi er men forsøger at være noget andet og noget mindre. Gud skabte os med en natur, der længes efter at blive virkeliggjort gennem den opgave, vi ser som vort livsmål, og derfor opleves sand lykke kun der, hvor sjælens egentlige længsler

ligger, i den bestemmelse som er vores særlige lod. For os alle gælder det, at vi er født i afmagt, og at livet kun kan spire og gro til at blive lykkeligt i samme grad som vi gennemlever den proces det er at blive ånd, at blive et autentisk menneske i pagt med sig selv og sin bestemmelse. Vi bliver kun sande mennesker gennem en tilblivelsesproces, som gør os til mere end det vi tror vi er. Hvis vi skal overleve fortvivlelsen og angsten må vi blive “hin enkelte' ved konstant at vælge os selv og ikke andre. Dette er den frihed og det ansvar, som er givet i fødselsgave til mennesket skabt i Guds billede.'

Den enkelte kristne såvel som den kristne menighed i dag har hårdt brug for Kierkegaard, for vor tid er lige så halvhjertet og overfladisk som Kierkegaards. Vi lokkes som aldrig før af systemer og modediller, af visioner, overforenklinger og patentløsninger, der nok giver os image og en vis identitet men samtidig fratager os friheden og ansvaret for at blive personlige, autentiske kristne.

Der må gøres et dybere sjælearbejde, hvis vi hver især skal nå vor særlige bestemmelse - og det er vort håb, at læseren med denne bog sættes på sporet af sin særlige livsbane.

Med Kierkegaard er det som med at dyrke motion: det er svært at få begyndt - men når man først er kommet i gang, bliver man 'hooked', og man kan slet ikke lade være, fordi man ikke vil undvære den følelse af velvære det giver.
At læse Kierkegaard er en form for motion, der strækker ens åndsevner til det yderste - både intellektuelt op åndeligt. Man opdager en hjerne- og åndsmuskulatur, man ikke troede man havde – måske fordi den så let fordummes af hverdagens trivialiteter og praktiske gøremål.

Denne bog er en hjælp til at få begyndt. For dem som vil gøre lidt arbejde for at komme i gang, venter der en stor gevinst, som kan få afgørende betydning for deres åndelige orientering og udvikling resten aflivet.
Kierkegaard er dog mere end motion. Han er en profetisk skikkelse af et format, der har haft stor betydning f det meste af verden inden for de sidste hundrede år. Han har formået at afmontere hele det kristelige stillads, der har fulgt i hælene på Jesu oprindelige radikale krav om efterfølgelse, og konstruere kristendommen fra grunden af ved at kalde os tilbage til et liv i personlig overgivelse og hengivelse – med både hjerne og hjerte i behold.

Der er brug for en introduktion til denne profets åndelige kamp for at efterleve det, han sagde - ikke mindst i en tid, hvor kierkegaardlitteraturen i almindelighed gør sit for at sekularisere Kierkegaard (Benny Alex)

'Der har vistnok levet mangen en skarpsindigere og mere genial forfatter end jeg, men jeg gad nok se den, der mere skarpsindigt end jeg har evnet at reduplicere selve sin tænkning i dialektikkens anden potens. Et er at være skarpsindig i bøger, et andet er dialektisk at fordoble det tænkte i eksistensen. Den første form af det dialektiske er ligesom de spil, man blot spiller for spillets egen skyld - hvorimod reduplikationen er som et spil, hvor spillets nydelse potenseres ved at der spilles om store gevinster. Den dialektik i bøger er blot tænkningens, mens reduplikationen af denne tænkning er handling i livet. Men enhver tænker, som ikke reduplicerer sin tænknings dialektik, han udvikler i et væk et sansebedrag. Hans tænkning får aldrig afgørende udtryk. I hvert nyt skrift søger han at berigtige misforståelser osv. - men det hjælper ikke, for han forbliver i meddelelsens sansebedrag. Kun den etiske tænker kan sikre sig, ved at
handle, mod sansebedrag i meddelelsen.' Dagbogen 1847