Historien vi finder os selv i – kristne på en ny måde udforsker det ukendte land

Forlagets omtale:
* Kan den kristne historie fortælles på en måde, så den giver mening for mennesker i et postmoderne samfund?
* Vover kirken i dag at være Kristus’ revolutionære fællesskab, troens og håbets og kærlighedens fællesskab?

Det er to af de spørgsmål, Brian McLaren rejser med denne bog, som er en fortsættelse af Kristen på en ny måde, men sagtens kan læses selvstændigt. Hvor den første bog stillede en række grundlæggende spørgsmål ved den måde, vi er kristne og kirke på i dag, er Historien vi finder os selv i mere en udfoldelse af, hvordan man kan være kristen og kirke på en ny måde, i en ny tid.

Efter sine forældres død har gymnasielæreren Neo sagt sit job op og er taget på jordomrejse. På Galapagos-øerne får han arbejde som turistguide og møder her den australske biolog, Kerry, der arbejder for at hindre udryddelsen af øernes skildpadder. Kerry forkastede som ung den kristne tro, da hun blev stillet over for valget mellem kristendommen og evolutionsteorien. Nu introducerer Neo hende for kristendommen på ny en måde, som historien, vi finder os selv i. Dramatiske begivenheder resulterer i, at Kerry også møder Neos gode venner, præstefamilien Carol og Dan Poole.

Det er to af de vigtige spørgsmål, Brian McLaren rejser med denne bog. Kristen på en ny måde fortæller historien om en præst, der bliver mere og mere usikker på de dogmer, han er vokset op med, og den måde, han er præst på. Da han møder sin datters gymnasielærer og bliver venner med ham, begiver de sig sammen ud på en åndelig rejse, hvor de blandt andet overvejer, hvad evangeliet i virkeligheden er, og om der er en anden måde at være kristen på.

Bogen har fået stor gennemslagskraft, fordi adskillige kristne genkender sig selv i de spørgsmål, den tager op. De har en fornemmelse af at være utilpassede i forhold til den kirke, de er vokset op med, og må spørge sig selv, om det er dem, der er noget galt med. Her har forfatteren godt nyt: Der er mange, der deler denne frustration – og mange, der oplever, at Gud kalder kirken til dybtgående forandringer, så den bliver kirke for mennesker i en postmoderne tid.

McLaren taler ikke for at skabe en ny kirkelig bevægelse eller organisation – tværtimod er bogen et opgør med den tendens, kirkefolk har til at sætte etiketter på hinanden. Han vender sig også mod en ’os-og-dem’-tænkning. 'Vi taler om at være kristne på en ny måde, ikke den nye måde eller en bedre måde eller den bedste måde, bare en ny måde,' som en af bogens hovedpersoner udtrykker det.