Helligånden og jeg

Forlagets omtale: 
Hvorfor skrive en bog om 'Helligånden og jeg'? Der er skrevet mange gode og spændende bøger om Helligånden.
Der er tusindvis af beretninger om mennesker, der har haft oplevelser med Helligånd-en. Så hvorfor skrive
en bog mere?
Jeg er vokset op med et stærkt fokus på Helligånden. Når mennesker kom til tro på Gud, var det naturligt, at de som det næste lærte vigtigheden af at have fællesskab med Helligånden. Det var naturligt, at man oplevede at blive døbt med Helligånden. Den længsel er aldrig forsvundet, og bønnen om, at andre må få lov til at opleve noget af det, jeg fik lov til at opleve, ligger så dybt i mit hjerte.
Bogen taler ikke kun om Helligånden, men i høj grad også om min rejse med Ham, og det jeg gennem årene
har fået lov til at opleve. Mit ønske er, at Han må blive æret gennem det, Han har gjort i mit liv. Jeg har skrevet
?Helligånden og jeg?, fordi jeg gennem denne bog ønsker at fortælle om min rejse sammen med min bedste
ven - Helligånden.
Jeg beder om, at denne bog vil vække en længsel og en sult efter mere af Gud. At du må få en mærkbar oplevelse
af, hvem han er.
Bill Johnson fra Bethel Church har sagt følgende:
"Det er svært at få det samme resultat, som den første kirke, når vi værdsætter en bog, som de ikke havde, mere end Helligånden, som de havde"

Paulus fra Bibelen har skrevet følgende:
Og jeg beder om, at vores Herres, Jesu Kristi, Gud, vores vidunderlige Far, vil give jer åndelig visdom og åbenbaring, så I fuldt ud kan forstå alt, hvad I har fået adgang til gennem Kristus.
Ef. 1:17.

Måske tager jeg fejl, men jeg synes, vi har mistet fokus på det, som jeg voksede op med. Jeg hører ikke så ofte
i dag, at mennesker er blevet døbt i Helligånden. Jeg ser ikke så mange virke med de gaver, Helligånden har for
os. Er vi blevet for forsigtige? Jeg har kun et ønske med denne bog, nemlig at sætte fornyet fokus på Helligånden
og det, Han har for os i dag. Han har ikke forandret sig. Jeg hørte for nylig en præst ved navn Danny Silk fortælle
om en oplevelse, han havde, da han besøgte et hotel i Skotland. Inde på hans værelse, var der en gammel pejs.
Han syntes, at det var så hyggeligt, så han spurgte, om han ikke måtte få lov til at tænde op i pejsen. Det var
en gammel tradition, at familierne samlede sig om ilden. Men det fik han ikke lov til af sikkerhedsmæssige årsager.
Dette blev et stærkt billede for ham om, at mange kirker begyndte med at samle sig om ilden (Helligånden), men
at man mange steder i dag er blevet så forsigtige og påpasselige, at det er som om, man har lukket ned for pejsen af sikkerhedsmæssige årsager. Men andre ord: Man er bange for, hvad der kan ske, hvis man slipper Ånden løs.

Jeg tror ikke, nogen vil erkende eller sige, at vi har lukket ned for Helligånden, men fakta er, at vores fokus er blevet mindre, selvom længslen på ingen måde er væk. Jeg tror, vi alle har en længsel, og det er denne længsel, jeg ønsker at dele med dig. Og måden, jeg har valgt at gøre det på, er at fortælle om min egen rejse.
Hvis du er en af dem, som har en åndelig længsel, tror jeg, at denne bog vil gavne dig. Må længslen efter Helligånden blive vakt i dig, så du forstår, hvor meget Gud har for dig, så du må få lov til at leve sammen med ham i alt, hvad han har for dig. Det kan være, at der er ord og begreber, som måske kan være svære at forstå, men jeg tror, at når du kommer et stykke ind i bogen, vil du forstå, hvad der tales om.

Må Helligånden blive din ven!
Bergur Skovgaard

Bergur Skovgaard