Det sidste ord, og endnu et – en historie om tro og tvivl og en ny måde at være kristen på

Forlagets omtale:
* Hvordan skal vi forstå det, når Jesus – som den første i Bibelens skrifter – bringer helvede på bane?
* Er der et bedre alternativ til billedet af en retfærdig Gud, der ikke er nådig mod alle, og en nådig Gud, der ikke er retfærdig mod alle?

For mennesker verden over, der søger en autentisk måde at være kristen på i vores tid, har Brian McLaren været en inspirerende og provokerende stemme.

I den prisbelønnede Kristen på en ny måde introducerer han præsten Dan Poole, der sammen med sin ven Neil Oliver begiver sig ud på en åndelig rejse og reflekterer over tro og tvivl, og om der er en anden måde at være kristen på. Fortsættelsen, Historien vi finder os selv i, fokuserer på, hvordan den kristne historie kan fortælles, så den giver mening for mennesker i et postmoderne samfund.

I denne sidste del af trilogien, Det sidste ord – og endnu et, fortsætter Dan og Neil deres åndelige rejse, og vi møder flere af deres venner. På overfladen handler bogen især om forståelsen af helvede, men det bliver klart, at de forskellige syn på fortabelsen bunder i dybere problemstillinger: Om Guds formål med at skabe verden, om forholdet mellem Guds nåde og Guds retfærdighed, og om hvad evangeliets gode nyheder i virkeligheden er.

Hvad bliver det sidste ord?

Det er to af de vigtige spørgsmål, Brian McLaren rejser med denne bog. Kristen på en ny måde fortæller historien om en præst, der bliver mere og mere usikker på de dogmer, han er vokset op med, og den måde, han er præst på. Da han møder sin datters gymnasielærer og bliver venner med ham, begiver de sig sammen ud på en åndelig rejse, hvor de blandt andet overvejer, hvad evangeliet i virkeligheden er, og om der er en anden måde at være kristen på.

Bogen har fået stor gennemslagskraft, fordi adskillige kristne genkender sig selv i de spørgsmål, den tager op. De har en fornemmelse af at være utilpassede i forhold til den kirke, de er vokset op med, og må spørge sig selv, om det er dem, der er noget galt med. Her har forfatteren godt nyt: Der er mange, der deler denne frustration – og mange, der oplever, at Gud kalder kirken til dybtgående forandringer, så den bliver kirke for mennesker i en postmoderne tid.

McLaren taler ikke for at skabe en ny kirkelig bevægelse eller organisation – tværtimod er bogen et opgør med den tendens, kirkefolk har til at sætte etiketter på hinanden. Han vender sig også mod en ’os-og-dem’-tænkning. 'Vi taler om at være kristne på en ny måde, ikke den nye måde eller en bedre måde eller den bedste måde, bare en ny måde,' som en af bogens hovedpersoner udtrykker det.